Den danske undergrund indeholder meget store mængder ”grøn energi” i form af geotermiske ressourcer, der kan udnyttes som varmt vand til opvarmningsformål. Forskningsprojektet har haft som formål at gennemføre en landsdækkende, regional undersøgelse af de geologiske og geofysiske karakteristika, som er væsentlige for vurdering af muligheder for geotermisk energiudnyttelse.

Temperaturen stiger ca. 25–30 grader pr. kilometer ned gennem den danske undergrund og i områder, hvor der findes varme vandførende sandstenslag i undergrunden, kan de udnyttes til geotermiske energi. Den danske undergrund indeholder således et stort geotermisk potentiale med væsentlige ressourcer, som kan integreres i det danske varmeforsyningsnet. I dag er det kun en lille del af disse ressourcer som udnyttes i de tre eksisterende geotermiske anlæg ved Thisted, Margretheholm og Sønderborg.

Med de nuværende tekniske muligheder findes de bedste områder til geotermisk energiudnyttelse i sandstensrige reservoirer på dybder mellem ca. 800 og 3000 m, og i områder hvor reservoirernes temperatur og sandstenslagenes egenskaber er optimale. Disse sandstenslag er interessante, idet det er nemmere at trække vandet ud af sandsten end f.eks. lerlag, som har en tættere struktur. De geologiske reservoirer, som indeholder disse sandstenslag, er gode vandledere hvis de har et stort porevolumen (god porøsitet), og hvis det varme vand kan strømme frit mellem porerne (god permeabilitet). Foruden porøsitet og permeabilitet skal man også vurdere de enkelte reservoirers tykkelse, temperaturfordeling, oprindelige aflejringsmiljø, kontinuitet, samt begravelseshistorie. Kontinuitet er et udtryk for hvor sammenhængende et givet reservoir er, både som følge af den oprindelige aflejringsfordeling af sandstenslag, men også som følge af efterfølgende brudzoner (dvs. forkastninger) som kan opsprække reservoiret i mindre begrænsede enheder uden tilstrækkelig vandvolumen til geotermisk udnyttelse. Reservoirets begravelseshistorie er bestemmende for de påvirkninger sandstenslagene gennemlever, især i form af mekaniske og kemiske omdannelser (diagenese), fra de bliver aflejret for millioner af år siden og til i dag.

Gennem ny seismisk tolkning, seismisk kortlægning og opstilling af en tredimensional strukturel geologisk model, opstilling en tredimensional termisk model for undergrunden, analyse af reservoirbjergarter og geofysiske borehulsdata samt numeriske modelberegninger er der frembragt omfattende ny viden om de geotermiske reservoirers regionale udbredelse, deres fysiske genskaber, temperatur og energiindhold. Denne information er velegnet til illustration i et nyt WebGIS system og danner grundlag for en første almen vurdering af, hvor der er muligheder for energiudnyttelse. Der findes lovende geotermiske reservoirer i det meste af landet, herunder i undergrunden under Storkøbenhavn.

Sammen med anden erfaring viser projektet, hvor der lokalt skal følges op med mere detaljerede geologiske og geofysiske undersøgelser og hvorledes, der er behov for ny forskning i specifikke problemstillinger for at sikre en langtidsstabil og bæredygtig energiproduktion.

I fremtiden vil disse kortlagte sandstenslag med optimale reservoiregenskaber opleve en fornyet interesse, hvis f.eks. de kraftvarmeværker der levere drivvarme til de geotermiske anlæg kan integrere udnyttelsen af den geotermiske energi med muligheden for lagring af sæsonvarierende energi fra andre energiformer i undergrunden.

En mere detaljeret gennengang af de væsentligste resulatter findes under ’DSF-Geotermi: Resultater’ (læs mere under menupunkt ’DSF-Geotermi: Resultater’).

En række af de væsentligste bidrag findes under ’DSF-Geotermi: Publikationsliste’ (læs mere under menupunkt ’DSF-Geotermi: Publikationsliste’).